In English
>>
POESI PÅ EN TORSDAG
Ursula Andkjær Olsen
På Knudsens i Holstebro, torsdag den 7. november kl.
20
På Heart i Herning, fredag den 8. november kl.
19.30
En sprogets tryllekunstner
Ursula Andkjær Olsen november måneds digter på Poesi på en
torsdag på Knudsens i Holstebro - og på heart i Herning
Lige fra sin debut, Lulus sange og taler
(Arena/Lindhardt og Ringhof 2000), viste november måneds digter på
Poesi på en torsdag, Ursula Andkjær Olsen, sig som en dybt
original, markant og virtuos sprogkunstner med et imponerende rigt
register. En sprogjonglør - men i kunstens tjeneste. I alle
efterfølgende udgivelser har hun med stor variation understreget
sit umiskendelige talent. Senest med Det 3. årtusindes
hjerte (Gyldendal, 2012), en stærk bog i en mørk, til tider
dyster toneart.
Ursula Andkjær Olsen læser sine digte på Knudsens i
Holstebro torsdag den 7. november kl. 20 og, som
et helt nyt tiltag, kl. 19.30 fredag den 8.
november på heart i Herning, arrangeret i
samarbejde med Ensemble MidtVest.
Ursula Andkjær Olsen
Efter Lulus sange og taler fulgte Atlas over huller
i verden (Gyldendal 2003), Ægteskabet mellem vejen og
udvejen (Gyldendal 2005), Skønheden hænger på træerne
(Gyldendal 2006), Havet er en scene (Gyldendal 2008),
Have og helvede (Gyldendal 2010), med illustrationer af
Ursula Andkjær Olsens søster,
Julie Andkjær Olsen, SAMLET (Gyldendal 2011) og,
altså, Det 3. årtusindes hjerte. Dertil bøger om musik og
arbejder for scenen (bl.a. er Odin Teatrets seneste
ensembleforestilling, Det kroniske liv, baseret på tekster
af Ursula Andkjær Olsen).
Ud over den engagerede opmærksomhed fra sine læsere har Ursula
Andkjær Olsen også velfortjent haft diverse pris- og legatuddeleres
bevågenhed. Blandt andre har Statens Kunstfond både uddelt præmier
og arbejdslegater, og af priser har hun, for at nævne nogle,
modtaget: Dan Turèll Prisen, Det Danske Akademis Otto Gelsted Pris,
Holberg-medaljen og senest - i 2013 - Montanas Litteraturpris 2012,
som motiverede sit valg af Det 3. årtusindes hjerte med
bl.a.: "Bogen betegner et nybrud i forfatterskabet og et kæmpe
skridt frem for dansk poesi gennem sin forening af systemisk
stringens med en lidenskab, der uvægerlig forplanter sig til den
for hvert nyt afsnit mere bevægede og betagede læser."
Ursula Andkjær Olsen er cand.mag. i musikvidenskab og filosofi
fra Københavns Universitet og har gået på forfatterskolen
1997-99.
Poesi på en torsdag i øvrigt
De to aftener i henholdsvis Holstebro og Herning vil begge have
Ursula Andkjær Olsen samt områdets fænomenale repræsentant for den
klassiske musik Ensemble MidtVest og Odin Teatrets Husorkester på
programmet. Odin Teatrets Husorkester vil bestå af
sangeren Rina Skeel med Bjarne Nygaard Nielsen som fremragende
gæsteguitarist, idet Odin Teatret i øjeblikket slår sine folder på
turné i Sydamerika.
Begge steder vil endvidere præsentere de faste programpunkter
som månedens digt og månedens kendte holstebroer, der i Herning
naturligvis vil være en kendt herningenser. I Holstebro er det
tidligere musikskoleforstander Ib Planch Larsen. I Herning medlem
af heart's bestyrelse m.m. Bitten Damgaard.
Foruden andre stimulerende indslag vil man også i begge byer
kunne erhverve sig prisløs poesi fra Arnold Busck for en billig
penge.
Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro
Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Buscks
Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og
Odin Teatret. I Herning tillige af Ensemble MidtVest. Arrangementet
i Holstebro er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstråds
Litteraturudvalg.
Se også www.odinteatret.dk, http://www.emv.dk/event/musik-poesi/
og Poesi på en torsdag på Facebook.
Billetten inkluderer et glas
vin.
ENGLISH
Poetry on a Thursday is a regular evening event in
Holstebro which gives people the opportunity of meeting
contemporary Danish poets. These evenings, at which the invited
poet reads his or her own poems, happen three times in the spring -
February, March and April - and three times in the autumn -
September, October and November - on the first Thursday of the
month in question.
This event involves other activities such as musical interludes
by Odin
Teatret's House Orchestra as well as other musicians and
orchestras, the reading of the winning poem from the Poem
of the Month competition, readings from The
Rubâijâtby Omar Khajjâm in Farsi and other
languages, the reading of a favourite poem by a well-known
Holstebro personality, an essay about the poet of the evening, the
sale of books of poetry and, last but not least, the serving of the
Wine of the Month to the audience.
Poetry on a Thursday usually takes place at
the newly restored at Knudsen's theatre on Holstebro's central
pedestrian precinct. It is organised by Odin Teatret in
collaboration with Holstebro Gymnasium and HF (High School),
Holstebro Bibliotek (library), Holstebro Musikteatret, Arnold Busck
bookshop, Holstebro Education Centre and Holstebro Kunstmuseum
(Museum of Art). It enjoys the support of the Municipality of
Holstebro and the Danish Arts Council and Literature Centre.
A glass of wine is included in the ticket price.
« Back

Poesi
på en torsdag på Facebook.
Knudsens:
Nørregade 40, 7500 Holstebro
MÅNEDENS DIGT
Send det bedste fra skrivebordsskuffen og deltag
i konkurrencen om månedens digt.
Det udvalgte digt vil blive læst op under arrangementet.
Send det senest dagen før arrangementet
til:
Ulrik Skeel
Odin Teatret, Postboks 1283,
7500 Holstebro
mærket månedens digt
Billetpris
Billetten inkluderer et glas vin.
60 kr. (studerende og unge under 21
år: 25 kr.)
Efterårssæson 2013:
5. september - 3. oktober - 7. november
September: Klaus Rifbjerg
Oktober: Daniel Dalgaard og Olga Ravn
November: Ursula Andkjær Olsen