Efterårssæson 2014:
4. september - 2. oktober - 6. november
POESI PÅ EN TORSDAG
4. september:
Hans Otto Jørgensen
Kl. 20 på Knudsens, Nørregade 40,
Holstebro.
"Det eneste, jeg havde forstand på, var at passe
køer."
Forfatteren, forlæggeren, underviseren m.m. Hans Otto
Jørgensen indleder Poesi på en torsdags efterårssæson
Hans Otto Jørgensen
Ovenstående citat er fra et interview med forfatteren Hans Otto
Jørgensen i Kristeligt Dagblad 16. november 2007. Citatet er
naturligvis affødt af det faktum, at Hans Otto Jørgensen, der kom
til verden i 1954, stammer fra et landbrugsmiljø, nærmere bestemt
en gård i Vile ved Limfjorden nord for Skive, hvor han voksede op.
Det afslører også, at denne baggrund har været et såre vigtigt,
måske altafgørende element i hans forgrenede og vidtspændende
forfatterbane. Hans Otto Jørgensen lagde ud med at passe køer.
Han har derefter udgivet romaner, novellesamlinger, kortprosa,
en tegneserie, børnebøger og digte. Han har undervist på Testrup
Højskole og Forfatterskolen - hvor han også var rektor. Han har
været litteraturanmelder på Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten
og redaktør på Forlaget Arena og Dansklærerforeningens Forlag. I
dag er han underviser på Vestjyllands Højskole og startede i 2013
sit eget, allerede særdeles aktive forlag, Gladiator.
Af priser og hædersbevisninger har han bl.a. modtaget Statens
Kunstfonds treårige legat, Statens Kunstfonds livsydelse, Radioens
Romanpris, Otto Gelstedprisen og Kritikerprisen.
Det er som digter, han optræder torsdag den 4. september på
Poesi på en torsdag.
Derudover
Ved siden af den centrale digtoplæsning præsenterer Poesi på
en torsdag en række andre, relaterede indslag, der er med til
at udstyre aftenen med en klangbund af mangfoldighed. Odin Teatrets
Husorkester, der for det meste medvirker, kan desværre ikke være
til stede, da teatret er på turné i Polen. Men Rina Skeel optræder
med sang sammen med Søren Normann, Aske Vagn og Pelle Henningsen,
og så deltager også det eminente Ensemble MidtVests blæsersektion
som gennemgående orkester. Blæsersektionen vil både indramme og
sætte sit præg på aftenen. Blandt andet optræder den sammen med
dansere fra Black Box Dance Company, der også generøst gæster
arrangementet.
Desuden læser september måneds kendte holstebroer et par af sine
yndlingsdigte, og lektor Gerd Schmidt Nielsens poetiske essay,
tilegnet aftenens digter, bliver fremført. Endelig har Ole Rabjerg
fra Arnold Busck Boghandel i Holstebro som altid sine
kvalitetsdigtsamlinger til salg for en billig penge.
Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro
Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret, Arnold Buscks
Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og
Odin Teatret. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og
Statens Kunstfond.
ENGLISH
Poetry on a Thursday is a regular evening event in
Holstebro which gives people the opportunity of meeting
contemporary Danish poets. These evenings, at which the invited
poet reads his or her own poems, happen three times in the spring -
February, March and April - and three times in the autumn -
September, October and November - on the first Thursday of the
month in question.
This event involves other activities such as musical interludes
by Odin
Teatret's House Orchestra as well as other musicians and
orchestras, the reading of the winning poem from the Poem
of the Month competition, readings from The
Rubâijâtby Omar Khajjâm in Farsi and other
languages, the reading of a favourite poem by a well-known
Holstebro personality, an essay about the poet of the evening, the
sale of books of poetry and, last but not least, the serving of the
Wine of the Month to the audience.
Poetry on a Thursday usually takes place at
the newly restored at Knudsen's theatre on Holstebro's central
pedestrian precinct. It is organised by Odin Teatret in
collaboration with Holstebro Gymnasium and HF (High School),
Holstebro Bibliotek (library), Holstebro Musikteatret, Arnold Busck
bookshop, Holstebro Education Centre and Holstebro Kunstmuseum
(Museum of Art). It enjoys the support of the Municipality of
Holstebro and the Danish Arts Council and Literature Centre.
A glass of wine is included in the ticket price.
« Back
MÅNEDENS DIGT
Send det bedste fra skrivebordsskuffen og deltag
i konkurrencen om månedens digt.
Det udvalgte digt vil blive læst op under arrangementet.
Send det senest dagen før arrangementet
til:
Ulrik Skeel
Odin Teatret, Postboks 1283,
7500 Holstebro
mærket månedens digt
eller til ulrik.skeel@odinteatret.dk
Sted
Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro
Billetpris
60 kr. (studerende og unge under 21
år: 25 kr.)
I den beskedne entré er et glas vin inkluderet.
Billetterne kan købes via Holstebro Biblioteks
hjemmeside på dette link: KLIK
HER >>
Billetter kan også købes ved døren.