30.12.2012

Tak til Tang Biler!

Thank you - TANG BILER!

 

After a 3-week workshop THE LAST BLOW workshop, led by Giuseppe L. Bonifati, Italy (director in residence at Odin Teatret), performs at the local car dealership Tang Biler, who have very kindly sponsored a car to the group, helping them in their efforts to bring theatre to the local community

 

 

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

21.12.2012

Iben Nagel Rasmussen:

DEN FJERDE DØR

På vej med Odin Teatret

 

Tilegnet de politikere, kommunale medarbejdere og indbyggere i Holstebro, der i 1966 tog imod en ukendt teatergruppe, gjorde byen til dens havn, og som siden - på trods af skiftende vinde og rorgængere - forblev det hjem vi rejser ud i verden fra og altid vender tilbage til.

 

 

Iben signerer sin bog i den lokale Arnold Busck boghandel i Holstebro.
Læs mere om bogen nedenfor:

 

 

 

Et stykke kultur- og teaterhistorie,

men også et indblik i 70'ernes

hippiekultur og nysgerrighed

over for verdens mangfoldige

livsformer.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

19.12.2012

 

Obrigada a todos pela presença, entrega e cumplicidade

em busca da Arte Secreta do Ator!

Bom retorno ao lar, Boas Festas, que 2013 seja um grande ano pra todos!

Abraço de toda a equipe A ARTE SECRETA DO ATOR - BRASÍLIA, BRASIL 2012

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

29.11.2012

Bravíssimo - Eugenio Barba por Filipe Brancalião

 

Eugenio Barba vem aí. Na próxima semana, ele e o também diretor e pesquisador italiano Nicola Savarese chegam à SP Escola de Teatro - Centro de Formação das Artes do Palco para lançar a nova edição de seu livro "A Arte Secreta do Ator - Um Dicionário de Antropologia Teatral", obra fundamental na estante de quem faz e estuda teatro.

Antecipando o evento, durante esta semana, estamos publicando uma série de artigos e entrevistas em homenagem aos diretores. Assim, a seção Bravíssimo de hoje traz um texto sobre Eugenio Barba, assinado por Filipe Brancalião, formador do curso de Atuação da Escola, que em agosto deste ano viajou à Dinamarca para participar do Odin Week, evento promovido por Barba, em seu Odin Teatret. Eis seu depoimento:

"Intenso tal qual um tapa na cara.

Segundo dia num país completamente estrangeiro. Segundo encontro com Eugenio Barba, talvez tão estrangeiro quanto eu.

... >>

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03.11.2012

Barter at the Greek-Catholic Church in Cluj-Napoca, Romania

 

 

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

02.11.2012

Eugenio Barba, Doctoris Honoris Causa

Babes-Bolyai University, Cluj-Napoca.

 

A grand ceremony in beautiful surrondings - the  Aula Magna.

 

See his speech here: 2012, Babes-Bolyai University, Cluj-Napoca, Romania >>

In Danish, English, Italian and Spanish.

 

 

 

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

31.10.2012

 

A Dictionary of Theatre Anthropology - The Secret Art of the Performer

 

New edition now published in Taiwan.

Order or read more on www.books.com.tw

(direct link: http://www.books.com.tw/exep/prod/booksfile.php?item=0010563129)

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

28.10.2012

Breakfast Meeting with the Press in Wroclaw, Poland

 

The menu below, which we were presented with at the breakfast meeting Saturday morning, has been created in connection with "Season of the Masters - the 2nd International Theatre Festival The World as a Place of Truth."

Read more about Season of the Masters here >>

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

12.10.2012

LA VITA CRONICA  in Rome, Italy - February 2013

In connection with the Spring 2013 programme announcement for Teatro Studio (Auditorium) in Rome, the following article was published in La Repubblica:

 

Come vivremo dopo la terza guerra mondiale

 

Settantaquattresimo spettacolo di quella compagnia-comunità artistica e umana che è l'Odin Teatret fondata 48 anni fa a Oslo e trasferitasi poi a Holstebro in Danimarca, espressione di un sapere di gruppo guidato sempre dall'ora 75enne creatore e regista Eugenio Barba (teatranteteorico di origini pugliesi). Lavoro nato dopo un laboratorio di quasi quattro anni attorno al tema dell'integrazione con chi no'è. La vita cronica è un evento multiculturale, multirazziale, multidisciplinare e multilinguistico atteso all'Auditorium Parco della Musica di Roma dal 16 al 21 febbraio, al Teatro Studio.

e continua >>

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

02.10.2012

 

Yesterday more than 300 people wrote on our facebook wall to wish Odin Teatret "happy birthday-buon compleanno-felicitaciones-tillykke".

 

Tusind tak!
Thank you!
Grazie!
Gracias!
Obrigado!
Mercì!

- to all of you.

Valentina Tibaldi, M.A
-
OTA-Odin Teatret Archives
site manager, project manager, photo archiving

www.odinteatretarchives.com
www.odinteatret.dk
www.odinteatretarchives.com/streaming/

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

21.09.2012

 

Eugenio Barba: En italiensk kvindebedårer i det kolde nord

Interview og foto: Sanne Hukiær Christensen

 

Mænd skal ikke føle sig så sikre med piger her i Skandinavien. Det erfarede den internationalt anerkendte teaterinstruktør hurtigt. I begyndelsen var det svært at stå ansigt til ansigt med en opførsel, som slet ikke harmonerede med det, han var vokset op med i 1940'ernes Syditalien. Siden er han kommet til at holde af både den skandinaviske væremåde og sin nye identitet. HAVE Backstage har mødt Eugenio Barba i forbindelse med Odin Teatrets eksperimenterende teaterforestilling Det kroniske liv, som gæster København i øjeblikket.

Læs hele artiklen her >>

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

10.09.2012

 

Odin Teatret: Det internationalt anerkendte teater gæster København

 

Det verdenskendte nordiske teaterlaboratorium, Odin Teatret, kommer nu til København med teatersuccesen Det kroniske liv. Forestillingen beskæftiger sig blandt andet med, hvad der sker, når folk på flugt ønsker at slå rod i fremmed jord.

 

Læs hele artiklen her >>

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

23.08.2012

 

Celebration of a joint 50th Jubilee

Frans Winther and Jan Ferslev

- each can this year celebrate their 25th jubilee with Odin Teatret and Eugenio Barba.

Well done boys!

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

23.08.2012

 

Diary from a Brazilian participant during the currently ongoing Odin Week Festival 2012 ....

 

http://spescoladeteatro.org.br/blog/odinteatret/ >>

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

31.07.2012

 

Odin Teatret e Porto Alegre

- histórias, influências e reflexões sobre o fazer teatral 1987-2012

 

 

Por Patricia Furtado de Mendonça
atriz, professora, tradutora e consultora de projetos teatrais

 

Premissa
É possível narrar uma história sem ser parcial? Acho que não. Por isso, na tentativa de ser o mais imparcial possível, tento aqui dar voz a diferentes estudiosos e artistas do Rio Grande do Sul, mais especificamente de Porto Alegre, que ao longo
desses 25 anos encontram o Odin Teatret em diferentes geografias, no Brasil e no exterior.... >>

 

Caderno de Teatro #08

O Caderno de Teatro é uma seleção de artigos e entrevistas com artistas que nos últimos anos participaram do Festival Palco Giratório no Arte Sesc - Cultura por toda parte. Sua edição desempenha um papel fundamental na difusão de conhecimento.
Nas páginas que seguem, apresentamos um artigo repleto de depoimentos sobre os inúmeros encontros do Odin Teatret com artistas de Porto Alegre ao longo de 25 anos, além de um quadro completo sobre a passagem do grupo pelo 7º Festival Palco Giratório, realizado em maio.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

25.07.2012

 

BARBA & VARLEY
"Nascemos das impossibilidades"

Figuras centrais do Odin Teatret, da Dinamarca, contam
como criaram uma companhia a partir de toda sorte de
situações adversas, valorizando o contato com o público

TEXTO Chris Galdino >>

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

10.05.2012

 

The Jasonites and Ageless Giants - Crossing 1 made a barter with Ryde School

 

The Jasonites and Ageless Giants - Crossing 1 sang, played and danced with all the students of the school and in return the students from the 3rd and 4th year (ages 9-10 years)  performed a stomp.

 

See the photos from the visit here >>

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

22.03.2012

Eugenio Barba and Julia Varley

in Calicut (Kerala, India) on 21 March 2012, visiting Hindustan Kalari Sangam.

 

 

Photos by Dr. Lal Krishnan

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

15.3.2012

Eugenio and Julia in Auroville, India

 

 

Photos by Jyota Naoti Eri

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

07.03.2012

 

Memorias de Teatro

- Revista del Festival de Teatro de Cali

Numero 9 - Mayo a noviembre de 2011

 

ESCENARIOS

VIII Festival de Teatro de Cali. Encuentro con el Odin Teatret.

Sandro Romero: Las viejas barbas de Odín en Colombia
César Castaño: Encuentros con Eugenio Barba en Cali; Odin Teatret, un relato de la pedagogía en la experiencia
Édgar Estaco: El ritual, un imposible y eterno regreso;

Luz Stella Gil: El arte secreto de un director. Entrevista a Eugenio Barba

 

DEBATE

El Odin Teatret en Latinoamérica

Nando Taviani: Recuento histórico del Odin Teatret
Eugenio Barba: La casa con dos puertas
Julia Varley: El sentido regalado
Lluís Masgrau: La relación del Odin Teatret con Latinoamérica
Paulo Dourado: El Teatro de Odin y Bahía de Todos los Santos - Brasil
Patricia Furtado: Odin Teatret en Brasil
Patricia Cardona: Memoria sucinta del Odin Teatret en México

Lluís Masgrau y Arianna de Sanctis: Testimonios del Odin en Latinoamérica

 

CARTELERA

Orlando Cajamarca: El dictador de Copenhague, una escritura paradójica, divertida y cruel

 

Revista del Festival de Teatro de Cali

Numero 9 - Mayo a noviembre de 2011 >>
(Pdf 10 MB)

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

03.03.2012

 

Ny bog om Odin Teatret udkom lørdag d. 3. marts 2012

 

odin teatret

Et dansk verdensteater

Redigeret af Erik Exe Christoffersen

Tilegnet Torgeir Wethal (1947-2010), skuespiller, instruktør og teaterpædagog. Han var med til at grundlægge Odin Teatret i 1964 og deltog i teatrets aktiviteter frem til 2010.

 

Læs mere her >>

 

ISBN: 978 87 7934 723 6 Format: 16 x 24 cm Helbind, rigt illustreret 380 sider Pris: 349, 95 Udkommer marts 2012 Udgivet på Aarhus Universitetsforlag www.unipress.dk

Med bidrag af Thomas Bredsdorff, Jørgen Anton, Kirsten Hastrup, Peter Elsass, Peter Laugesen, Iben Nagel Rasmussen, Sandra Pasini, Søren Grundtvig Kjems, Tina Folke Drigsdahl, Ulrik Skeel, Kathrine Winkelhorn, Anne Middelboe Christensen, Kirsten Dehlholm, Janne Risum, Annelis Kuhlmann, Erik Exe Christoffersen, Christian Ludvigsen, Eugenio Barba.   Antologien udgivet med støtte fra Institut for Æstetiske Fag Landsdommer V. Gieses Legat Lasson Andersens Fond Odin Teatret Holstebro Kommune Færch Fonden

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Odin for begyndere

Af Thomas Bredsdorff

Tale holdt til en konference om Odin Teatret på Maison du Danemark, tirsdag d. 7. februar 2012 i anledning af Odin Teatrets tilstedeværelse i Paris og på Théâtre du Soleil i februar 2012.

 

Lad os forestille os at vi er til premiere på et helt almindeligt, klassisk teater. Lad os forestille os, for eksempel, at vi sidder i Det kongelige Teater i København 21. december 1879 til urpremieren på Henrik Ibsens Et Dukkehjem. De skuespillere vi skal se, har for 2 måneder siden fået et manuskript. De har så brugt de 2 måneder på, med instruktørens hjælp, at leve sig ind i figurerne sådan som de fremstår gennem replikkerne, og genskabe disse figurer for vores øjne, Nora, Thorvald Helmer, dr. Rank.

Ibsen har brugt ikke 2 måneder, men 2 år på at lære disse figurer at kende og gøre dem levende. Han har engang beskrevet sit arbejde med et stykkes personer sådan: "Første gang jeg møder dem, er det som at møde fremmede mennesker i toget." Det vil sige: han kender kun deres ydre; har kun vage ideer om hvor de kommer fra og hvor de skal hen.

Han laver så en skitse. "Derefter begynder jeg langsomt at lære dem at kende." Gennem fornyede gennemskrivninger kommer han tættere og tættere på dem, og til sidst, efter to år, er de færdige, og dramatikeren er parat til at overgive dem til skuespillerne, som så sammen med instruktøren tolker hans tekst og intentioner efter bedste evne.

 

I Odin Teatret går det anderledes til..... >>

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

27.01.2012

 

Gambuh Desa Batuan Ensemble

 

- holding the donation contract with IKC - The Intercutural Centre, after a rehearsal with Eugenio Barba and Julia Varley in Bali, January 2012

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

11.01.2012

 

Roberta Carreri

RASTROS

Treinamento e História de Uma Atriz do Odin Teatret

com prefácio de Eugenio Barba

En portugais. Editora Perspectiva, 2011. 234 p., ill. ISBN: 9788527309356

 

A jovem estudante universitária de vinte anos de idade está em Milão, extasiada com A Casa do Pai, espetáculo do Odin Teatret encenado na cidade naquele ano de 1973. A experiência a levaria a Holstebro, Dinamarca, no ano seguinte, determinada a ingressar na trupe, mesmo sem nunca ter tido qualquer contato anterior com a prática teatral. Rastros é a história de Roberta Carreri no mítico grupo dirigido por Eugenio Barba, contada com uma narrativa envolvente, na qual a atriz revive sua trajetória, desde o teatro de rua até a descoberta da tradição performática dos povos da Ásia; do confronto com artistas e espectadores de todo o mundo até o surgimento dos espetáculos Judith e Sal. Ao ressaltar como valores preciosos o treinamento, a transmissão da experiência, o improviso e a busca incessante de novos estímulos e oportunidades de aprendizado, Carreri revela o exaustivo e minucioso trabalho do grupo por trás da cena, que o tornou centro vital de referência do teatro contemporâneo.

Aqui, a autora apresenta a documentação fotográfica da demonstração de trabalho Pegadas na Neve, elaborada especialmente para o livro, além de belas imagens dos espetáculos do grupo, dos quais participou. Rico de informações biográficas, indicações técnicas, reflexões pessoais e extratos dos diários de trabalho, Rastros é tanto um manual dos segredos da mestria de uma das atrizes mais representativas do Odin Teatret, como também a história de uma vida de trabalho, pesquisa e paixão.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

09.01.2012

 

Fra Kais workshop i Mexico, i december 2011.

 

 

Det er eftermiddag da vi kører ind i staten Michoacan.

Ved den tredje motorvejs betalings station bliver vi standset af røde plastikkegler på vejen og en ung politimand fra det svært bevæbnede narkopoliti.

Med sin maskinpistol vinker han os langsomt frem.

Bag en smal stribe i hans sorte elefanthue, er kun hans øjne synlige.

Et roligt, næsten undskyldende og regsigneret blik.

Et udtryk i øjnene på en som passer sit arbejde; men som for længst har indset håbløsheden i sin indsats.

Han ved, at ingen maskinpistol eller rød plastikkegle vil kunne få bare en af de snart 50.000 ofre for narkokrigen, til at rejse sig af sin grav.

Og han ved at dødstallet bare stiger og stiger.

Men han passer sit arbejde og nikker venligt til os da vi kører  igennem afspærringen og videre mod Patzcuaro.

 

Sammen med Erika skal vi forberede et teaterseminar med temaet gadens rum.

I materialet til seminariet har jeg skrevet, at vi med udgangspunkt i vores fysiske skuespiller- flamenco-son jarocho og stemmetræning, vil iscenesætte en Pastorella; et mexicansk julespil. Som scenografi vil vi bruge pladser, balkoner, tage, kirketårne, vinduer, trapper og kirkerum i byen.

 

Det er tanken og nu har vi 4 dage inden deltagerne kommer, til at finde rummene og tilladelserne til at bruge dem.

Samtidig vil vi også forsøge at finde lokale kor musikere, dansere og digtere, som kan sætte os stævne, de steder vores " Pastorella Andante " vil besøge.

 

Vi har kun 2 egentlige kontakter i Patzcuaro. Idalia er socialarbejder og arbejder både i fængslet og på børnehjemmet. Den anden er Walter, en argentinsk skuespiller som bor i byen.

 

Allerede på den første aften får vi igennem Idalias mand kontakt til landsbyen  Ihuatsio. En indiansk landsby bestående af 3.000 Purepecha indianere. Purepecha er den indianske befolkning og sprogstamme som det vestlige Mexico da Spanierne kom. Kontakten, der er en lokal digter som skriver på sproget Purepecha, har sammen med en gruppe unge lavet et kulturcenter bibliotek og værksted tilegnet Purepecha kulturen. Vi bestemmer at tage derud næste eftermiddag.

 

 

Næste morgen skal vi  mødes med  Miquel Angel Cardenas kaldet "Chamaco" lederen af CDRAM: Centro Dramatico de Michoacan. Det teater som med stor gæstfrihed har lånt os alle deres bygninger til vores seminar. Teatersalen, garagen, spisesalen , små pavilioner spredt rundt i haven og som fungerer som gæsteværelser, samt en fantastisk kogekone Doña Lulu, der vil lave mad til os 3 gange om dagen.

Jeg har kun talt med Chamaco i telefon. Men det bliver et møde med en karismatisk hårdt arbejdende leder, som lytter intenst og som minder mig meget om mit første møde med Eugenio, min egen teaterleder.

Af en eller anden grund får mødet karakter af en audiens, som får mig til at snuble og stamme på spansk, og hvor jeg har 3 minutter til at fortælle hele min livshistorie og hvorfor jeg er der.

Vores samtale bliver afbrudt ca. 18 gange af hans mobiltelefon.

Hver gang undskylder han og vender tilbage til vores ærinde.

Selvom vores historie på den måde hakkes op i små ultra korte telegrammer, kan jeg se på ham, at han kan lide vores ide. Og han foreslår begejstret, at vi skal tage til  klostret TzinTzunTzan. Han bliver næsten fornærmet, da jeg indrømmer, at jeg ikke kender klostret i TzinTzunTzan. " Jeres Dronning har besøgt det; Margrethe !.... fordi det blev grundlagt af en dansk kongesøn og franciskanermunk, broder Jakob, som var søn af Kong Hans". Han ryster længe på hovedet og ringer til klostret. Ingen svarer, men han foreslår, at vi kører derned med det samme og finder Tania, som er ansat på klostret.

Han foreslår også, at vi besøger collegio Jesuita i Patzcuaro. En meget stor og smuk gammel skole, grundlagt af jesuiter munke i 1600-talllet. Den var en af de første skoler på kontinentet, som underviste både spanske og purepecha indianske børn.

Vi tager varm afsked med Chamaco og kører de 20 kilometer til TzinzTzunTzan.

 

Ovenfor byen rejser sig på en bakketop, fundamentet af en meget stor Purepecha pyramide. En lang, lang trappe løber fra pyramiden ned gennem byen, direkte ned til klostrets hovedindgang. Et møde og som en kulturel akse imellem 2 verdener.

 

Vi går ind igennem porten til klosterhaven. Her er fuldstændig stille. Haven er dækket af grønt græs, men befolket af  400 år gamle oliventræer, der står som krumryggede og rynkede oldinge og vogter over historien.

En time efter forlader vi klostret. Vi har mødtes med Tania og har fået lov til at bruge hele klostret, kirken, haven og klokketårnet. Og hun vil kontakte kirkens børnekor for at lave byttehandel med vores Pastorella Andante.

 

Samme eftermiddag besøgte vi børnehjemmet i Patzcuaro og fik lagt en rute af små gader, hvor vi kunne gå med alle børnene fra børnehjemmet til den centrale plads.

Allerede for enden af den første gade, kom vi forbi en gammel kirke med et meget smukt klokketårn.

Vi ringede på hos præsten fader Efraim, en meget sympatisk ung præst og fortalte hvorfor vi kom: teaterseminar, pastorella , Odin Teatret , byttehandel, børnehjemsbørn, kirkerum  og klokketårn.

 

 

Han syntes det lød som en fin ide og foreslog os at kontakte et stort orkester og kor med 55 børn og unge som i denne periode øvede i kirken. Han tog os med det samme hen til lederen af orkestret, Juan Manuel Acuña, som også var musik skoleleder.

Vi fortalte igen vores historie og efter få minutter havde vi ud over kirken, klokketårnet og 42 piger og 25 drenge fra 2 forskellige børnehjem, nu også et orkester og et kor. Juan Manuel skulle bare lige aftale med børnene om at rykke prøven til følgende torsdag.

På vej tilbage til kirken kom fader Efraim i tanke om et andet klassisk orkester med 75 børn som 5 nonner var en slags kuratorer for. De boede på et lille kloster ud til den centrale plads. Vi ringede på og fortalte igen vores historie til priorinden Maria Antonia. Hun blev begejstret og tog os med hen til en prøve og et møde med orkestrets dirigent. Vi fortalte igen og sang en 2 stemmig version af "Natten er så stille" for hele orkestret, som kvitterede med et stykke af Bethovens 5. symfoni, fuld af energi, men ikke helt genkendelig. Men byttehandlen var i gang og Maria Antonia var glad og stolt, da dirigenten lovede at stille med 12 af sine strygere når "Pastorela Andante" kom forbi klostret.

 

Samme aften skulle vi mødes mod Walter og Idalia. På vej derhen kom vi forbi en lille gruppe, som dansede breakdans på pladsen.  5 af vores deltagere i seminariet var fra en dygtig teater gruppe fra Veracruz. De var specialiseret i Son Jarocho, en mexicansk tradtionel dans og musik stilart, men havde også studeret indisk dans i 4 år og havde bedt mig om lov til at vise det under seminariet.

Så jeg foreslog breakdanserne at lave en byttehandel med dans på Colegio Jesuita følgene søndag med break, Son Jarocho, indisk dans, Erika med flamenco og Walter som kunne argentinsk tango både med og uden stylter, samt hvad vi ellers kunne finde i løbet af ugen.

Til mødet med Idalia aftalte vi vores forestilling i fængslet. De havde et lille kor som vi kunne bruge. Hun nævnte også en gruppe gamle som kunne være interessant at mødes med, så ville vi på en måde have fat i alle aldersklasser og samfundslag i Patzcuaro.

Næste morgen mødtes vi med Blanca på Collegio Jesuita. Hun tilbød straks, at vi kunne bruge hele bygningen til Pastorellaen, vores byttehandel med danse samt at de kunne stille en lille scene op.

Bagefter mødtes vi med Dulce fra kommunen, som arbejdede med de gamle.

Hun tog os med til et hus lidt uden for byen, hvor de gamle mødtes.

Vi fortalte og de ville meget gerne medvirke og vise en dans fra Vera Cruz med flotte hvide kjoler.

Da de så min harmonika bad de mig om at spille.

Men jeg forklarede dem byttehandel princippet og sagde at jeg kun ville spille hvis de dansede.

Efter en kort parlamenteren spillede jeg en chachacha, og alle 45 rejste sig og dansede. Det var fantastisk, som at se klosterhaven og oliven træerne i zhinzhunzhan blive levende. Krumryggede og rynkede oldinge svingede rundt på gulvet og dansede noget der i alt fald mindede om chachacha.

 

Om eftermiddagen tog vi til landsbyen Ihuatsio for at mødes med den lille gruppe unge Purepecha indianere og besøge deres kulturhus.

Rudolfo, som var klarinetist i den ene af byens 2 orkestre, viste os rundt i byen og vi fik lagt en rute til vores Pastorela Andante, som endte på den centrale plads neden for kirken.

Det var en ikke særlig prætenciøs by med lave grå betonhuse, men vi fandt nogle fine tage, balkoner og lange mure med graffiti, som vi kunne bruge som scenografi.

Vi endte besøget med at sidde i Rudolfo´s helt sortsværtede køkken og drikke kaffe med kanel, som hans mor og 2 tanter lavede til os over 2 åbne lerklinede ildsteder på gulvet. Erika diskuterede latinamerikanske digtere med 2 af de unge, mens jeg og Rudolfo snakkede om musik. Hvordan Purepecha musikken blandede sig med den spanske musik og overlevede i en meget ren form i deres lokale fester. Han spillede avancerede rytmiske eksempler på sin klarinet og jeg kvitterede med et par klezmer melodier, som han straks bad mig sende noderne til så han kunne arrangere dem for byens hornorkester. Vi aftalte at mødes på teatret CEDRAM et par dage efter, så de kunne møde skuespillerne fra seminariet og samtidig øve slutnummeret til pastorelaen, en dansk festpolenaise, som vi så ville blande med mexicanske sange og Purepecha melodier. Rudolfo ville så prøve at samle landsbyens hornorkester.

 

Om aftenen på  vej tilbage tænkte jeg på, at måske om 100 år ville en musik etnolog komme forbi Ihuatsio og skrive en afhandling om hvordan en nordisk klingene klezmermelodi, var en traditionel fast del af Purepecha festerne i Ihuatsio.

 

Næste morgen havde vi et møde med borgmesteren og kulturchefen i Patzuaro, hvor vi fortalte om vores arbejde og om de kontakter vi har fået i byen. De lyttede interesseret og lovede os de tilladelser vi måtte få behov for, til at indtage pladser kirketårne balkoner og gader til vores Pastorella Andante.

 

Der er nu gået 4 dage, men vi er klar til at modtage vores deltagere til seminariet, som begynder at ankomme samme eftermiddag fra Mexico, Argentina, USA og Venezuela.

 

Her slutter første del af beretningen fra Patzcuaro. Anden del vil jeg skrive færdig i de første dage af 2012.

 

Fra Mexico ønsker vi alle et godt nytår.

Fra Erika og Kai